Projektets formål er at skabe succesfulde mentorer og mentorpar, hvor ”landmænd udvikler landmænd” inden for f.eks. strategi, ledelse, økonomistyring, udvikling samt mark- og staldmanagement.
I den nuværende globale markedssituation har landmændene brug for robusthed og evnen til at udvikle virksomheden. Nogle landmænd har behov for at blive understøttet i dette f.eks. ved enten at fastholde deres strategi, sikre kvaliteten i den daglige drift og/eller implementere nødvendige forandringer. En sådan robusthed og evne kan opnås ved et mentorforløb, hvor ”landmænd udvikler landmænd”. Et tidligere pilotprojekt med syv landmænd har vist gode resultater af en mentorordning, herunder at der kan findes både økonomiske potentialer og en større arbejdsglæde hos den landmand, der får en mentor.
På den baggrund udarbejdes et koncept for en mentorordning i dansk landbrug, der bygger på de nyeste nationale og internationale erfaringer med mentorforløb inden for landbruget og andre brancher, herunder erfaringer med mentorforløb målrettet unge landmænd. Der inddrages endvidere erfaringer med fastholdelse af forandringerne efter et mentorforløb, da det er afgørende for at opnå et fuldt udbytte.
Kravene er generelt store til mentorerne – de landmænd, der skal udvikle andre landmænd. Derfor tilrettelægges og demonstreres et uddannelsesforløb kaldet ”Agro-Mentor”, der bl.a. vil omfatte læring i, hvordan man omsætter sin viden og erfaringer til andre, hvordan man stiller de svære og udfordrende spørgsmål, samt hvordan man giver konstruktiv feedback samt opmuntrer og støtter sin mentees fremadrettede udvikling.
Det bliver endvidere lettere at få adgang til en mentor samt at få kvalificeret matchet mellem mentor og men-tee, idet den nuværende database over mentorer udbygges med nye faciliteter.
For at sikre en hurtig og effektiv anvendelse af projektets resultater formidles de løbende til landmænd, rådgivere og andre interessenter via artikler, sociale medier, møder mv.
Tidshorisonten for effekten af mentorordningen vil afhænge af, om mentors opgave er at understøtte en konkret forandring i produktionen (1-2 år), eller om der er tale om ”det lange seje træk”, hvor mentoren skal understøtte mentees personlige udviklingsproces over en længere årrække.
En drejebog for et uddannelsesforløb for mentorer, hvor formålet er, at udvikle de kompetencer, der er relevante for, at en mentor kan indgå i et værdiskabende forløb.
Hvad kan mentor og mentee gøre, for at de ændringer i arbejdsgange og adfærd som indføres og implementeres i mentorforløbet bliver fastholdt, når forløbet er afsluttet
Mentors rolle er at søge at forstå, og derefter at blive forstået – dette er ekstremt vigtigt og grundlaget for opbygning af den nødvendige tillid. Hvis tilliden mangler vil mentee ikke lytte til mentor og følge de råd han giver.
Rådgivning handler i høj grad om tillid mellem landmand og rådgiver. Tilliden baserer sig blandt andet på, at landmanden ved, at rådgiveren vil ham det bedste, og altid arbejder på at finde bedste mand til opgaven.
Forholdet mellem mentor og mentee er magtfrit og bygger på gensidig fortrolighed, tillid og objektivitet. En mentors rolle er at være et forbillede på, hvordan ting kan gøre, men ikke nødvendigvis skal gøres.
For landmand Søren Andersen er det at se mennesker flytte sig noget, der motiverer ham til at være mentor. Det var det også dengang i 2012, hvor banken ringede og spurgte, om han ville være mentor for en kollega med økonomiske udfordringer.
Landmand Søren Andersen har haft flere forskellige mentees og ens for dem alle er, at det er en helt ny verden, der åbner sig for dem, når de bliver ejere.